Smukke og azurblå sandstrande? Mallorca er stedet!

Mallorca er øen som byder på alt. Et pulserende natteliv, en masse utroligt smukke strande og en natur som ikke er set andre steder. På Mallorca kan man få opfyldt drømmen om lange, dovne dage på stranden. Om vandreture i den friske bjergluft med duften af fyr, citrus og frisk rosmarin i næsen. Og om lune, forelskede aftener under en stjernebesat himmel.

Men selvom der er mange forskellige muligheder på Mallorca, er det dog stadigt de kilometerlange sandstrande, der kredser sig rundt om Mallorca, som turisterne oftest kommer for. Her kan man dase den i flere uger, uden at kede sig bare lidt. Man skal bare huske, at medbringe en bog eller to – De bliver hurtigt læst, når man har fred og ro, som man har på Mallorca. Og får man lige brug for en pause, er det bare at springe i det oftest varme vand, og tage sig en tur i det azurblå vand. Der er intet der haster – det er bare ren ferie.

Af gode strande kan der hurtigt nævnes en masse, men specielt to stikker særligt ud. De er blandt de bedste i Europa, og byder på et eventyrligt syn under vandet. Men ikke bare stranden er dejlig, også byerne som ligger bagved, er et smugkig værd:

Alcudia og Playa de Muro på Mallorcas nordkyst er børnefamiliernes absolutte favorit med en fantastisk sandstrand, som er hele 15 km lang. Med skønne omgivelser, mange aktiviteter og gåafstand til det meste byder dette område på den fuldkomne ferieoplevelse.

I den charmerende gamle by bag ved stranden, lever man sit rolige hverdagsliv, og i havnen, Puerto del Alcudia, ligger fisker- og fritidsbådene tæt. 5 km fra havnen, blandt grønne og hyggelige haver, ligger området Playa de Muro.

Palmabugten er ikke bare en strand, men en masse små og smukke strande. Her er der smukke finkornede sandstrande og en hyggelig havnepromenade. Palmanova, Torrenova og Magaluf, tre små byer lige ved siden af hinanden, er “smeltet” sammen som ét ferieområde og anses for at være Mallorcas forlystelsesmetropol. Nattelivet kan være livligt i højsæsonen. Her findes brede butiksgader, smalle stræder, store varehuse og en række små butikker. De førsteklasses restauranter repræsenterer stort set gastronomi fra hele verden.

Foretrækker man i stedet nogle lidt mindre fyldte strande, findes der også nogle gemte, men alligevel smukke strande inde midt på øen. Et af de bedste eksempler på dette er stranden Cala Sant Vicenc, som oftest betegnes som stranden med de smukkeste farver i hele middelhavet. Et eventyrligt syn, som man skal unde sig selv at opleve.

Dette indlæg blev udgivet i Rejser. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.